Så har vi gang i en ny sæson!

20. april 2025 19:43 , af Jeppe Juhl

Solen skinner, og standeren er gået til tops i forbindelse med, at vi i går markerede starten på en ny sæson. Dagen bød på både lækker brunch, fællesskab, rotur - og masser af forventning til sæsonen, der kommer.

Standerhejsningen blev brugt til at sætte fokus på de gode værdier, som klubben bygger på: fællesskab, glæde, engagement – og ikke mindst kærligheden til vandet. Vores fantastiske beliggenhed forpligter – og det højner ambitionen om at gøre klubben lige så attraktiv som udsigten.

Aktivitetskalenderen bugner allerede af arrangementer, og snart løber løvspringsturene af stablen – henholdsvis lørdag d. 3. maj for kajakkerne (tilmelding) og søndag d. 4. maj for robådene (tilmelding). Hold godt øje med alle de gode initiativer på goMember, og deltag med godt humør!

Hvem kan arrangere det mest spændende, sjove eller smukke klubarrangement frem til sæsonafslutningen? Som noget nyt har vi lanceret en lille sjov konkurrence, hvor vi til standerstrygningen kårer årets vinder. Mere information om konkurrencen følger senere… men gå allerede nu i tænkeboks om netop dit arrangement skal med i konkurrencen om årets ny stiftede vandrepokal - og inviter os andre med!

Vi får også snart nye medlemmer fra både roskolen og kajakskolen. Lad os tage godt imod dem og byde dem ind i klubfællesskabet!

Rigtig god sæson til alle!

Mange hilsner

Bestyrelsen

/Jeppe